Lejlighed Berlin - Prenzlauer Berg


Velkommen til Berlin

| Beliggenhed og omgivelser | Info og kalender 2. sal | Info og kalender 5. sal | Priser og booking | Links og tips |

Lejlighed Berlin

Lejlighed med god beliggenhed i Berlin udlejes. Ejendom renoveret i 2006. Mange legepladser i området. Derfor velegnet til ferie med børn i Berlin. Lejligheden ligger på Kollwitzstrasse i bydelen Prenzlauer Berg på kanten til bydelen Mitte. Lige ved U-bahn “Senefelder Platz” og kun 1200m fra centrum. Tæt på Kollwitzplatz med mange restauranter og cafeer.

Ferielejlighed i Berlin i renoveret ejendom med elevator På mSenefeleder Platz er der U-banestation med direkte forbindelse til Alexanderplatz og Zoo
Lejlighed Prenzlauer Berg på Kollwitzstrasse lige ved U-bahn “Senefelder Platz”.

Prenzlauer Berg

Prenzlauer Berg - måske det område hvor Berlin er mest trendy. Området er fyldt med flotte huse fra 1800-tallet, der er sat istand. Brede brostensbelagte grønne alleer. Masser af restauranter, cafeer og små spændende butikker. Det gamle vandtårn er et vartegn for området. U-bahn U2 lige ved døren. Gode indkøbsmuligheder: Stort økologisk supermarked med bager lige overfor lejligheden. På Kollwitzplatz (400m) er du midt i Berlins café og brunch-scene. Besøg fx. den alsaciske restaurant “Gugelhof” hvor Bill Clinton greb saxofonen under sit besøg i 2000. Mange restauranter i området - heraf flere veganske og vegetariske. Glem ikke det nærliggende "Kulturbrauerei".

På Kollwitzplatz er der mange restauranter Der er mange spændende butikker i området brunch med kaffe og juice Sporvogn på Prenzlauer Alle i Berlin Rykestrasse udsigt til vandtårnet og tv-tårnet border=
Kollwitzstrasse, Kollwitzplatz, butik ved Kollwitzplatz, brunch på Cafe am Wasserturm, Prenzlauer Alle, Rykestrasse med vandtårnet

Ferie med børn, legepladser

Området indbyder til gåture for hele familien ad de brede fortove. Klapvogn mv. kan lånes. Der er mange legepladser i høj klasse, derfor velegnet til ferie med børn. Specielt kan fremhæves legepladsen ved vandtårnet (afstand 300m) som er nyrenoveret i 2018 og legepladsen på Kollwitzplatz (400m). I Prenzlauer Berg findes der 64 offentlige legepladser.

Legepladsen ved vandtårnet er en af de bedste legepladser i Prenzlauer Berg border=
Legepladsen ved vandtårnet (afstand 400m)

Legeplads Teutoburger Platz (afstand 300m), Helmholzplatz (1000m), Volkspark am Weinberg (1000m), "Sternen-spielplatz" ved Zeiss Grossplanetarium (1500m)

Berlin

I Berlin lever man hele døgnet og hele året. Der er nok af muligheder for spændende oplevelser: Shopping, museer, cafeliv, restauranter. arkitektur, historiske bygningsværker, opera, teater, gåture og meget mere. I Berlin finder du det hele, og mange vælger at besøge byen igen og igen. Vil du have det store overblik kan du besøge TV-tårnet. Her kan du i 207m højde nyde en drink i baren. Fantastisk udsigt inklusive. Efter en oplevelsesrig dag i byen er det rart at kunne slappe af i private omgivelser. Hvorfor bo på et lille hotelværelse med udsigt til baggården, når du kan bo i en rummelig og velbeliggende lejlighed?

lejligheden ligger tæt på Alexanderplatz Fra Alexanderplatz kan man tage U-bane U2 til Senefelder Platz Fra tv-tårnet har man udsigt over hele byen
Der er kun to U-banestationer til Alexanderplatz og TV-tårnet. Her findes også det store varehus Galeria Kaufhof og det store shopping center Alexa.

Der er masser at se i Berlin. Brandenburger Tor, Rigsdagen, Karl Marx Alle, Potzdamer Platz, Det jødiske mindesmærke, Olympia Stadion.

Man kommer nemt rundt med U-banen.

Beliggenhed

Lejligheden ligger på Kollwitzstrasse i Prenzlauer Berg lige på grænsen til Mitte. Central beliggenhed lige ved U-bane U2 "Senefelder Platz" med direkte forbindelse til Alexanderplatz og Zoo. Grøn udsigt til Senefelder Platz. Tæt på den populære Kollwitzplatz og Kastanienallee.

Ferielejligheden ligger på hjørnet af Kollwitzstrasse og Metzer Strasse
Klik på kortet for større kort og ruteplanlægning

Transport

Med bil: Nem at ankomme til i bil, idet man ikke skal igennem centrum først. 400km fra København + 2 timer færge (6,5 time i alt). Mange parkeringspladser i området (betaling). U-bahn U2 “Senefelderplatz” er lige ved døren med direkte forbindelse til Alexanderplatz (4 min), Friedrichstrasse og Zoo (Centrum Vest). Med tog: Gode tilbud med DSB specielt til børnefamilier. Med fly: Daglige afgange med Easy Jet, SAS og Norwegian. Tag U2 til “Senefelder platz”.

“Nirgendwo auf der Welt habe ich so gutes Bier wie in Berlin getrunken” ( Anton Tschechow )
“Ich hatte mal gehört ... der Prenzlauer Berg sei kein Stadtbezirk, sondern eine Weltanschauung” ( Daniela Dahn )
"Arm, aber sexy" ( Klaus Wowereit - Berlins borgmester 2001-2014, om Berlin )


(c) Billeder/Bilder/Pictures: J. W. Nielsen